Hop til hovedindholdet

MBK A/S logo

Gratis foredrag: Personlig ledelse i hele livet v. Lisbeth Olesen


Dato og tid

Mandag d. 4. april 2016 kl. 18:00 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 3. april 2016 kl. 17:00

Sted

MBK A/S, Pilestræde 61, 1112 København K MBK A/S
Pilestræde 61
1112 København K

Gratis foredrag: Personlig ledelse i hele livet v. Lisbeth Olesen


Arrangementsbeskrivelse

Fordi stærkt personligt lederskab gør forskellen både professionelt, personligt og privat!
Det er en meningsfuld udfordring at lære dig selv bedre at kende og få transformeret dine livserfaringer over til at være læring og personlige styrker, som du kan bruge til at navigere i din tilværelse.

Personlig ledelse handler om at være i stand til at mobilisere indre styrke til at tage stilling, styring og ansvar for alt i dit liv. Det handler om at kende sig selv rigtig godt og være i stand til at bringe sig selv optimalt i spil, så du lever og arbejder ud fra et højere formål og med en – for dig selv – meningsfuld retning i livet på alle livsområder.

Stærkt personligt lederskab i hele livet udspringer af:
· Selvindsigt
· Selvværd
· Selvtillid
· Selvbevidsthed
· Selvansvarlighed
og det kan alt sammen læres og udvikles gennem hele livet.
Kom og få inspiration til, hvordan du kan styrke dit personlige lederskab og blive en (endnu mere) bevidst leder i dit eget liv. Mennesker i organisationer har behov for kompetente ledere og kolleger, der varetager sit job med passion, personlighed og livserfaring.

Lisbeth Olesen
Lisbeth Olesen er selvstændig konsulent, underviser, erhvervs- og livscoach, psykoterapeut og hypnoterapeut. Hun har erfaring fra over 2.000 personlige 1:1 sessioner med chefer, ledere, projektledere og specialister i erhvervslivet og erhvervskunderne tæller store virksomheder/organisationer som DONG Energy, Novo Nordisk, CBS. Derudover driver hun en psykoterapeutisk praksis for privatpersoner med lokaler i København K.

Lisbeth Olesens CV rummer en mangeårig chef-, leder- og konsulentkarriere fra Post Danmark og Dansk Industri (DI). Hun har de seneste 8 år været selvstændig med LIO Consult, hvor hun udvikler stærkt personligt lederskab og hjælper mennesker i organisationer til at forankre et stærkt personligt fundament på grundlag af stor mental robusthed og emotionel stabilitet.

Hendes passion er at gøre ambitiøse mennesker til bevidste ledere i deres eget liv, så de får indflydelse på alt det, som de selv kan gøre noget ved både professionelt, personligt og privat.

Hun arbejder ud fra:
· at dit liv er dit ansvar
· at du altid har et valg (ikke at gøre noget er også et valg)
· at du inderst inde er ekspert på dit eget liv og at din underbevidsthed rummer alle svar
· at krop og psyke hænger tæt sammen
· at du kun skal beskæftige dig terapeutisk med fortiden, hvis noget står i vejen for dig og forhindrer dig i at nå dine mål
· at en stor selvindsigt er en kæmpe plus, da vi bedst kan lære nyt, når vi ved, hvad vi har lært gennem livet.
· at personlig udvikling er en livslang proces

Dato, tid og sted
Mandag den 4. april 2016 kl. 18.00-19.30 hos os i Pilestræde 61.1, 1112 København K (500 meter fra Nørreport).

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >